Menu

Benjamin Debel er ny serie 1-træner

image Privatfoto.
Af HIF Kommunikation
29. januar 2024 kl. 20:11

ELITE - HIF har lavet en aftale med en ny cheftræner til serie 1-holdet.

Der er tale om 25-årige Benjamin Debel, der er født og opvokset på Nørremarken i Vejle, hvorfor han har trådt sine begynder-fodboldstøvler i den lokale klub, Vejle Boldklub.

Som U14-U16-spiller var han i Kolding IF, mens det var i FC Fredericia, han slog sine folder som U16-U19-spiller.

- Så fik jeg problemer med ryggen, og jeg valgte at gå trænervejen i en ung alder. Jeg lå på et tidspunkt på kanten til at bryde igennem som én af dem, der havde, hvad der skulle til, for at blive professionel. Men jeg kunne mærke, at det bedste var at stoppe, for det ville være med risiko for at ødelægge med krop med den træningsmængde, det kræver, siger Benjamin Debel til hedenstedif.dk.

Han har DBU's B3-trænerlicens og erfaring som træner for U16, U19 Liga 1 og serie 2 i VB. Så flyttede han til Aarhus i forbindelse med sine studier, og han fik et trænerjob hos AIA Tranbjerg, hvor han rykkede op fra serie 2 til 1 i sommeren 2023.

- Pludselig blev jeg kontaktet af HIF's sportschef, Alex Nørlund, der fortalte, at klubben havde brug for en mand, der kunne varetage andenholdet i eliteafdelingen. Alex, som jeg kendte fra VB-tiden, forelagde projektet, og jeg tænkte, at det lød som en spændende udfordring, siger Benjamin Debel.

Hvor meget kender du til klubben?

- Minimalt. Det må jeg jo erkende. Men jeg ved, at I har en meget ung og talentfuld trup med masser af gå-på-mod, som jeg glæder mig til at arbejde med sammen med Kristian Bendixen som assistenttræner. Vi skal i fællesskab gøre dem endnu bedre, og der skal være muligheder for alle til at udvikle sig individuelt.

Benjamin Debel starter i jobbet i denne uge, og inden længe flytter han tilbage til Vejle i håb om at finde et job som ejendomsmægler.

HIF ønsker Benjamin Debel stort velkommen i klubben.

Luk