Menu

Kristian Skovbjerg er ny mand i HIF-trøjen

image
Af HIF Kommunikation
08. juli 2022 kl. 20:20

SENIOR - Endnu en spiller har meldt sig under fanerne hos HIF frem mod den nye sæson i danmarksserien.

Her er tale om 24-årige Kristian Skovbjerg, der kommer fra AC Horsens' jyllandsseriehold.

Han har spillet ungdomsfodbold i Horsens fS frem til U17, hvorefter han spillede de sidste år som ungdomsspiller i AGF. Herefter spillede han 2. division i først i Lyseng og så Odder.

- Kontakten til Hedensted har været der igennem et års tid, og nu var tiden inde til et skifte, forklarer Kristian Skovbjerg til hedenstedif.dk.

- Jeg kender Mirsad Suljic, så da han sagde, at han kommer tilbage, tænkte jeg, at det var nu, jeg også skulle afsted. Jeg har spillet mod Hedensted mange gange som dreng, og jeg har hørt om klubbens gode setup, så jeg er spændt på at komme ud og opleve det hele indefra.

Kristian Skovbjerg er kantspiller og har klart sine styrker i det fremadrettede spil, hvor han er god mand mod mand. Defensivt er der plads til forbedring, påpeger han, men teknikken og arbejdsindsatsen er i top. Det glæder vi os til at opleve i den grønne trøje.

HIF byder Kristian Skovbjerg velkommen i klubben!

Luk