JS: Flot sæsonåbning med storsejr og saksesparksmål
SENIOR - Hold da fast! Tre mål på seks minutter var det, der skulle til for at knække halsen på lørdagens modstander fra Hatting/Torsted i sæsonpremieren hjemme på HM Park.
Gæsterne fulgte fint med de første 44 minutter, men et straffespark begået af Martin Jan Andersen mod Mirsad Suljic lige inden pausen satte gang i målscoringen. Mirsad eksekverede selv sikkert fra pletten.
Otte minutter efter pausen gjorde Kristian Bonde det til 2-0 efter klumpspil, og Nicolai Givskov saksesparkede målet til 3-0 i kassen.
- Det føltes fantastisk. Når man har instinktet, vender man sig bare rundt, og så tager man den (bolden, red.) med det, man kan score med, ik', sagde den glade målscorer efter kampen til Anders Brohus fra HIF's Web-TV.
LÆS OGSÅ: Det sagde de under og efter kampen (podcast)
Mirsad Suljic, der har været brandvarm i holdets træningskampe, scorede sit andet mål til 4-0 efter 58 minutter, så resten af opgøret kunne Hedensted køre den sikkert hjem på autopilot.
Hatting/Torsted fik reduceret ved Simon Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Optakt til sæsonstart på lørdag
Hedensteds næste kamp er ude mod Ikast FS lørdag 8. april kl. 13.
HIF's startopstilling:
1. Michael Mandal (m)
2. Lasse Dueholm
3. Jakob Malberg
5. André Givskov
6. Nikolai Vilsbøll
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen
12. Emil Bech
17. Mirsad Suljic
På bænken:
4. Mads Thisgaard
11. Armin Lemes
14. Simon Thisgaard
Mål:
44' 1-0 Mirsad Suljic (straffespark)
53' 2-0 Kristian Bonde
56' 3-0 Nicolai Givskov
58' 4-0 Mirsad Suljic
85' 4-1 Simon Frederiksen
Ind- og udskiftninger:
58' Armin Lemes ind Jakob Malberg ud
68' Mads Thisgaard ind Kristian Bonde ud
68' Simon Thisgaard ind Rasmus Jørgensen ud