Menu

JS: HIF smed to points mod bundholdet

image Foto: Dorte Adelfred
Af Palle Herløv
14. april 2017 kl. 11:21

SENIOR - Førsteholdet tog til Lemming skærtorsdag og kom blot hjem med et enkelt point efter at have spillet 1-1.

Det var ikke godt nok, konstaterede cheftræner Alex Nørlund efter kampen, hvor særligt anden halvleg blev spillet i for lavt et gear.

- Det var en dag, da vi ikke havde marginalerne på vores side. Lemming er et ordinært hold, som vi burde have slået, og det var helt unødvendigt at smide to points mod dem, sagde Alex Nørlund efter kampen til Horsens Folkeblad.

Nicolai Givskov gav ellers HIF en ønskestart, da han scorede til 1-0 i kampens første minut, men Mathias Vestergaard fik udlignet for hjemmeholdet i et uopmærksomt øjeblik.

SE BILLEDERNE: Lemming IF - Hedensted IF (Facebook)

I første minut af anden halvleg fik HIF noget tvivlsomt annulleret et mål, der kunne have vendt kampen til dets fordel, men sådan gik det ikke.

LÆS OGSÅ: Vilhelmsen ude på ubestemt tid - opereret i torsdags

Hedensteds næste kamp er hjemme mod Agerbæk/Starup mandag kl. 13.30.

HIF's startopstilling:
1. Michael Mandal (m)
2. Lasse Dueholm
3. Jakob Malberg
4. Ronni Bagge
5. André Givskov
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen
12. Emil Bech
17. Mirsad Suljic

På bænken:
6. Søren Jørgensen
11. Armin Lemes
14. Simon Thisgaard 

Mål:

01' 0-1 Nicolai Givskov
38' 1-1 Mathias Vestergaard

Ind- og udskiftninger:
14' Armin Lemes ind  Jakob Malberg ud (skadet) 
58' Søren Jørgensen ind  Lasse Dueholm ud 
63' Simon Thisgaard ind  Emil Bech ud 

Luk